5 tips til børnefamilien

Hverdagen er ændret for en stor del af Danmark for tiden. Regeringens tiltag i kampen mod Corona betyder for mange af os, at vores hverdagsliv nu koncentreres omkring hjemmet. Danmark er lukket og arbejdspladser er flyttet ind i privaten - ligesom børnepasning og undervisning.

Og så er der fritiden - der er ingen fodbold, musikskole eller fritidsklub for tiden og selvom gåture i skoven med familien kan være et dejligt afbræk, så kan det være rart at have nogle mere konkrete projekter at dykke ned i. Vi har søgt inspiration i nogle af de mange tilbudsaviser og kataloger vi har liggende på minetilbud og fundet 5 tips til hvad du kan lave med børnene.

1. Børnenes egen køkkenhave

Tag børnene med i haven. Foråret er så småt på vej og solen skinner mere end den har gjort længe. Så tænker du måske, at det ikke er det bedste tidspunkt til plante i haven for øjeblikket. Men der er undtagelser som for eksempel kartofler og radisser. Og hvis ikke det er familiens yndlingsgrøntsager, så kan I jo starte med at bygge rammerne til køkkenhaven eller bedet. Det kræver ikke mere end et par kvadratmeter, et par brædder, søm og en hammer – så er I i gang. Alternativt kan I lave et blomsterbed omkranset af fliser. Mulighederne er mange og der er rigelig underholdning i forarbejdet med at klargøre jorden og bygge fundamentet.

Find alt du skal bruge i disse aviser

    2. Byg en sæbekassebil

    Det her er underholdning for såvel børn som voksne - gå i gården eller på terrassen og kast jer over dette sjove projekt. Det er med garanti forbundet med nostalgi for nogle fædre og mødre derude - og her er der mange timer at bruge. Og selvom du ikke har en lille håndværker gemt i maven, så er findes der masser af inspiration og vejledning at hente online. Biltema har alt du skal bruge til at pimpe dine børns drømme-ride.

    Psst…hos biltema kan du købe varerne hjemmefra og afhente i butik.

    3. Lav et gækkebrev

    Mit navn det står med prikker - pas på det ikke stikker. Gækkebrevet et en gammel dansk tradition der kan dateres helt tilbage til 1700-tallet, men den er ikke blevet kedeligere af at have så mange år på bagen. Og så er det nu tid til at være kreativ. Vi nærmer os påske og mens påskefrokosterne i år bliver svære at afholde, så kan vi stadig sende et godt gammeldags gækkebrev. Find inspiration og det du skal bruge her:

    Find materialer her

      4. DYI drømmefanger

      Der er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med Coronavirus. Og måske er det særligt svært for børnene at forstå, hvorfor hverdagen er ændret og vi bliver bedt om at blive indendøre. At lave en drømmefanger er ikke blot et kreativt projekt, det er også en mulighed for at tage en snak med børnene om de spørgsmål og bekymringer de måtte have. Ideen med drømmefangeren er, at man hænger den over sengen og så filtrerer den de dårlige drømme fra og lader de gode drømme komme igennem – og det er jo en rar tanke i en tid hvor bekymringer for nogle kan fylde. Også om natten. Der findes masser af guides online – men I kan også bare kaste jer ud i det. En drømmefanger kan jo se ud lige præcis som I synes den skal. Du kan for eksempel bruge garn og perler.

      Udvalgte materialer:

        5. Bagning

        Den her slår aldrig fejl. Eller måske gør udfaldet, hvis man ikke er så god til det. Men det er jo ligeså meget det der med at være sammen om at bage et brød eller en kage der betyder noget. Hvis ikke du har remedierne, så bugner tilbudsaviserne med bagegrej og ingredienser.

        Og hvis i ikke har noget gær, så tjek vores guide til surdej her

        Til sidst er der bare at sige god fornøjelse – og husk, at brug vores indkøbsliste i appen når du køber ind til projekterne, så du sikrer at du får det hele

        Har du ideer og tips til hvad man ellers kan lave, vil vi meget gerne høre dem. Besøg os på facebook og smid en kommentar