Nogle synes, at det er ligefrem er hyggeligt at vaske op i hånden. Hører du ikke lige til den kategori af mennesker, så har du brug for en opvaskemaskine! Og den findes i mange forskellige varianter og prisklasser. Hvis du vil vide mere om opvaskemaskiner, så fortsæt her!
Hvilke typer af opvaskemaskiner findes der?
Der findes integrerbare og indbyggede opvaskemaskiner:
Hvis du er den heldige ejer at et nyere køkken, vil du formentlig gerne have, at dine hvidevarer bliver en integreret del af dit køkken - og så skal du altså på jagt efter en integrerbar- eller indbygningsopvaskemaskine. Her kan du montere en køkkenlåge på opvaskemaskinen, så den bliver skjult i dit køkken og går i ét med resten af køkkenelementerne.
Fritstående opvaskemaskiner:
Hvis du er ligeglad med, om opvaskemaskinen er en synlig del af dit køkken, kan du gå efter en fritstående opvaskemaskine. Den leveres i så fald både med side-, front- og toplade, og så kan du frit beslutte, hvor i køkkenet din opvaskemaskine skal stå.
Bordopvaskemaskine og smalle opvaskemaskiner:
Hvis du har begrænset plads i køkkenet, men ikke kan leve uden en opvaskemaskine, så fortvivl ikke! Der findes nemlig også små opvaskemaskiner. Du kan f.eks. købe en smal opvaskemaskine, så den ikke tager så meget af skabspladsen i køkkenet. Og hvis du slet ikke kan undvære nogen køkkenskabe til din nye opvaskemaskine, så findes der også bordopvaskemaskiner, som du bare placerer oven på køkkenbordet. Der er ikke meget plads i denne model, men der kan sagtens være service for en person eller to.