Hvor kan jeg købe en foto printer?
Du kan finde fotoprintere, såvel som normale printere, kopimaskiner og scannere, hos forhandlere af elektronik som fx Wupti, Elgiganten og Power. Også i hypermarkeder som Bilka og Føtex samt varehuse som Harald Nyborg vil du tit kunne finde printere fra kendte mærker på tilbud.
Her vil du også kunne finde et bredt udvalg af foto-printerpapir, så du kan få netop den type papir, du ønsker, og den type af papir, der passer bedst til din fotoprinter.
Hvilken foto printer skal jeg vælge?
Når det kommer til dit valg af printer, afhænger det i høj grad af dit behov for foto-print. Du er måske på udkig efter en fleksibel fotoprinter, som kan håndtere flere forskelligartede opgaver, en printer, som udskriver skarpe billeder med høj opløsning eller eventuelt en lille smart lommeprinter. Samtidig kan du overveje, hvor meget du ønsker at spendere på dit køb; er du i en billige ende af skalaen eller skal kvalitet og pris være i top?
Nogle af de mest kendte mærker bag populære printere er:
- Canon
- Brother
- Kodak
- Epson
- HP
- Nikon
Overordnet klassificerer man typen af printere med fotoudskrivelse i nogle brede kategorier.
Herunder findes klassiske printere, hvor fleksibiliteten er høj og printeren uden problemer kan anvendes til diverse printopgaver. Det kan bl.a. være en traditionel blækprinter, som kan printe fotos såvel som dokumenter. Fx Pixma-modellerne fra Canon, der er en alt-i-en printer med mulighed for udskrivning af flotte billeder og andre kreative opgaver.
Her kan du også overveje om en EcoTank-printer er noget for dig. Med denne type af print reducerer du dine omkostninger væsentligt, da blækforbruget er mere besparende grundet de indbyggede genopfyldelige blækpatroner!
Dernæst er der de små men kompakte printere, som udskriver billeder i mindre formater bl.a. til fotoalbums. Et andet populært valg til forevigelse af minder på farten er de små mobilprintere. Hurtigt og enkelt kan du printe små polaroid-lignende fotos direkte fra din smartphone via bluetooth.
Eksempelvis Fujis populære Instax Mini Link Printer, som fås i mange flotte farver og nemt kan oplades med det medfølgende usb-stik.